Roadtrip

Da fredag var helligdag, besluttede vi os at tage på Roadtrip i Isaan - Nordøst Thailand. Vi kørte torsdag eftermiddag til That Phanom, et kæmpe tempel, hvor mennesker fra hele landet og Laos var kommet til at fejre den årlige Budda dag.

Der var så mange mennesker kommet til byen, at vi havde rigtig svært ved at finde et sted at sove. Langt om længe lykkedes det os at finde et hotel der havde ét ledigt værelse - suiten - lækkert.

I anledning af den store dag var der også et kæmpe, kæmpe, kæmpe stort marked rundt om templet, propfyldt med mennesker og elefanter.

Wat Phra That Phanom omgivet af mennesker og røgelse.

Elefant på markedet.

Harry Potter.

Næste dag kørte vi videre til Nakon Phanom. Det tog os lidt tid at køre ud af byen, da alle, undtagen os, forsøgte at køre ind til byen. Vi måtte køre i grøften, da de modkørende biler fyldte begge kørebaner.

I Nakon Phanom sejlede vi i Mekongfloden, spiste lækker vietnamesisk mad og nød stilheden.

Udsigt fra båden.

Beautiful solnedgang fra båden.

Vietnamesisk resturant.

Hos fotografen.

Vi valgte at køre hjem igen lørdag og nyde dagen i parken, sammen med Pii Yang og børnene.

Moi.

Malene og Anette.

Camilla og Ailada.

Reinkarnations cermoni

I tirsdags var jeg med til Kru Laan´s reinkarnations cermoni. Kru Laan arbejdede i flere år i Raindrop´s børnehave og døde for ca. 2 år siden pga. sygdom. På det nedenstående billede ses, at Kru Laan blev født i år 2507 og døde i 2552. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År 2010 svarer til år 2554 i buddhistisk tidsregning.

Billede af Kru Laan.

Hm nej, nu fik jeg vist skrevet noget forkert. Du dør aldrig rigtig som buddist siger vores tolk, Phi Siang. Du er ikke helt død før du har opnået den endelige nirvana-tilstand og ikke mere behøver lade dig genføde. Som buddist stræber du efter at opnå livscyklussernes endemål, nirvana, men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Døden er derfor en slags mellemtilstand mellem død og næste genfødsel og i denne periode forlader bevidstheden kroppen og vandrer rundt. Jeg har læst mig frem til at denne periode ifølge buddister varer i 49 dage, men her er det vist lidt anderledes. Med en reinkarnations cermoni bringes den afdøde videre til en anden side med ritualer, bønner, gaver og gode ønsker. Det er op til efterkommerne at afgøre når det rigtige tidpunkt er kommet. Kru Laan´s to børn havde valgt, at tirsdag var det rigtige tidspunkt og havde inviteret os og hele byen med til en stor fest, med masser af mad, musik og dans.

Regndans

Det har regnet siden vi stod op i morges - vældig godt for jorden som er helt udtørret - mindre godt for os falanger (hvide mennesker), som havde planlagt at ligge i parken og slikke sol i dag.

Endnu en rotte i fælden! Jeg har nok glemt at fortælle om vores lille problem med rotter i huset, som forstyrrer vores nattesøvn. Rotterne som er går i fælden bliver sluppet løs foran den erfarne rottefanger, Bobby. Han er mega hurtig og ellevild med fangelegen!

Bobby ready for action.

3 ugers undervisning i Nong Sanon er vel overstået og i mandags fik eleverne kursusbevis, der blev holdt flere taler, vi uddelte træningsmidlerne som eleverne selv har været med til at lave og fik gaver fra eleverne. Phi A oversatte, at goverment og Raindrop havde snakket om hvordan det hele skulle organiseret mht. de nye stationer i området.

Fællesbillede.

Eleverne ved nu noget om knogler, muskler, hjernen, sanser, forskellige diagnoser, hygiejne, liggesår, forskellige typer træningsformer, hjælpemidler og har praktisk erfaring i undersøgelse og behandling af børn med handicap. Jeg håber så inderligt, at de vil bruge deres nye viden til at hjælpe børn med handicap.

Der er lige blevet lavet en foreløbig plan: Efter undervisningsperioden i Baan Deu er færdig tirsdag i næste uge, deler vi os i 2 grupper - en fysioterapeut og en ergoterapeut i hver gruppe - og skal køre i hhv. Sakon Nakon - Nong Sanon og Sakon Nakhon - Baan Deu. I det gamle område, Sakon Nakhon, besøger vi primært stationerne, mens de nye områder nok mest kommer til at bestå af hjemmebesøg, da der ikke er nogen station endnu. Det bliver så spændende at være med til at starte noget helt fra bunden i et nyt område!

I denne uge har ergoterapeuterne Camilla og Anette og jeg været ude på stationerne og på hjemmebesøg. Arbejdet kræver, at man er ret fleksibel og kreativ og man ved aldrig hvad man skal forvente, da alt kan nå at blive ændret i sidste øjeblik - sådan er det vist bare i Thailand generelt. Det har været nogle vildt spændende og udfordrende dage. Jeg nyder at være sammen med de fantastiske glade børn og elsker at være på hjemmebesøg og se hvordan familierne bor. Jeg er glædeligt overrasket over at se, hvordan nogle af forældrene får det hele til at fungere med deres blomstrende kreativitet.

Børn, forældre og heksedoktorer på mandagsstationen.

I går sagde vi farvel til Bjarke, Mette og Alfred. Nu er vi 5 piger tilbage i huset.

De danske læger der var her før jul har anbefalet at en lille dreng fra mandagsstationen ville have godt af antispastisk medicin. Phi A og jeg har lavet en aftale med moderen om at vi skal på hospitalet i Sakon Nakhon i morgen tidlig. Det bliver spændende at se hvordan sygehusvæsenet fungerer her i Thailand.  

Showtime

I går ringede Phi Siang og spurgte om vi ville med ham til etnisk dans! " Ja, hvad er det så? " tænkte jeg, men sprang frisk afsted sammen med de andre. Vi kørte til en by ca. 45 minutters kørsel fra Sakon Nakhon. Der har været festival i byen hele ugen, hvor der har været dans på scenen hver dag.

Når vi ankom til festivalen skreg Phi Siang, med hænderne oppe over hovedet, da han lige havde fået øje på en farverig tourbus. Han var fuldstændig oppe at køre, fordi han er stor fan af det gigantiske omrejsende show, med et par hundrede kunstnere, som skulle optræde med dans og sang på scenen senere om aftenen foran flere tusind tilskuere. Vi fik lov til at komme backstage sammen med stjernerne, da Phi Siang kender en der er med i showet. DET VAR STORT! Sanukk mak mak! FUNNY!

Farvel og velkommen

Så er det igen tid til at blogge. I dag er der gået lige præcis 3 uger + 1 dag siden jeg ankom til Raindrop centret. På den korte tid jeg har været her er jeg blevet mange anderledes og sjove oplevelser rigere og har allerede fået taget flere tusind billeder.

Ingen fest uden karaoke i Thailand - Jeg er i heaven! I LOVE IT! Sidste søndag morgen besøgte vi naboen, et lille tempel, der afholdt risfest. Et par store højtalere, en stationær computer og 3 mikrofoner og så var der gang i festen. Der blev serveret mad, mens thaierne ivrigt forsøgte at få os til at synge. Jeg gik frivilligt med og skrålede "My heart goes shalalala, shalala in the morning", "Lalalala Bamba..." og flere andre. Det var virkelig sjovt og alle dansede med.

Malene, mig og de andre festglade thaiere.

I fredags holdte vi en stor afskedsfest for Lena, Bjarke, Mette og lille Alfred. Lena har været her i 5 måneder og rejste hjem i lørdags. De andre rejser hjem søndag i næste uge. Vi havde det rigtig hyggeligt, spiste lækker mad, der blev holdt afskedstaler, vi dansede limbo og sang karaoke i lange baner - Jeeey!

Mig, Kru Dom og Phi Khem igang med at forberede maden.

Phi Siang og Mette igang med at lave salat.

Det lækre madbord.

Malene, Moor Ban Jen, Phi Yang og Mette danser.

Vores tolker Phi A og Phi Siang.

Miss Badeng tilbød os en bille, men det var vi ikke så begejstrede for at spise. Jeg sagde til Mette at jeg nok skulle spise en bille, hvis hun gjorde det. Jeg havde ikke regnet med at hun ville gøre det, men det gjorde hun ...OG JEG! Det var virkelig grænseoverskridende at sluge den, BUT I DIT IT!

Malene, Mette og Miss Badeng.

Mette var meget sejere end mig. Hun tyggede billen! Hun sagde den smagte af barbeque! Et bille-ben satte sig fast imellem hendes tænder! Hatten af for Mette - Du er for sej! 

 

Tidlig næste morgen hentede vi de to nye ergoterapeuter, Camilla og Anette, på busstationen. De morgenfriske damer: Malene, Mette og mig selv lavede pandekager, bagte boller og kogte æg til farvel/velkommen morgenmad.

Bagermesteren Moor Malene.

Pandekagemesteren - ikke en eneste pandekage mislykkedes.

Morgenmad.

Hjemmelavede trænings- og hjælpemidler

Eleverne fra Baan Deu har tilbragt dagen sammen med os i Nong Sanon. Dagen startede med morgengymnastik, da den ene elev fra Baan Deu er aerobic-lærer. Pludselig tog Phi Nit, som er heksedoktor på en af stationerne, over og vi svævede som sommerfugle - sway! Det var sjovt, vi grinede og hyggede os gevaldigt!

Neung, sorng, sarm, sii...klap...neung, sorng, sarm, sii.

Miss Srisupan, Malene, aerobic-læreren og mig.

Så blev undervisningen skudt i gang. Bjarke a.k.a. Mr. Big C sagde: Good morning students! og de svarede alle igen: Good morning teacher! Han fortalte at vi skulle igang med at lave trænings- og hjælpemidler til de nye stationer: sandsække, rullebrætter, en sansegynge og en aflastningsmadrasse. Der blev snakket om hvad forskellen er på et træningsmiddel og et hjælpemiddel og hvem der har behov for dem.

Mr. Big C og Phi Siang.

Eleverne blev delt i 4 grupper med hver sin opgave. Vi havde bedt eleverne om at tage boremaskiner og symaskiner med. Mr. Veera havde en boremaskine med og flere af kvinderne havde taget nål og tråd med, da de ikke ejede en symaskine.

Glade kvinder igang med at sy sandsække.

Rullebræt - fabrikken i Nong Sanon.

Mr. Tong Deang laver nettet i sansegyngen.

Malene og hendes sviger-bedstefar afprøver sansegyngen.

Vandballoner - hver ballon skulle veje ½ kg.

Mr. Klumvang donerede en gammel seng.

Miss Srisupan og den færdige aflastningsmadrasse.

Vi har været flittige og der er blevet produceret meget i dag. Vi sagde tak for i dag med elefantsangen - Chang, chang, chang lalalala......

Bye Bye.