29. januar 2011

Lørdagstur

I dag har Moor Mette, Bjarke, Alfred, Kru Mette, Malene og jeg været udflugtstur. Først besøgte vi et tempel i That Phanom som ligger cirka 1 times kørsel fra Sakon Nakhon.

Jeg og tårnet - 57 m højt og 110 kg guld. 

Min fremtid: You´ll never lack fortune, happines or prosperity.


Kru Mette, Malene, Bjarke, Alfred og Moor Mette.

Vi spiste frokost på en resturant med udsigt over Mekang floden og Laos - Smukt!

Mette og jeg - Mekang floden og Laos i baggrunden.

Herefter kørte vi til Mukdahan og tilbragte resten af dagen på Indochaina Marked.

Vi fik alle købt minimum et ur med hjem igen.


27. januar 2011

Hjemmebesøg

Sawat dii kaaaa! sabai diii ka. Ja, det går rigtig godt med at lære thai. Jeg kan sige godmorgen, goddag, undskyld, hvordan har du det? Jeg har det godt, det gør ikke noget, tak, toilet, hjælp, smager det godt? det smager dejligt, er det stærkt? Ja, lidt stærkt, kylling, gris, vand, ris. Jeg kan også tælle til 1000 og bestille mad på resturanten. Er det ikke sejt?

I næstsidste blog skrev jeg at det var koldt heroppe i nordøst Thailand. Det var det også de første par dage, men siden har det været dejligt varmt og jeg nyder det. Pragtfuldt.

Jeg vil gerne fortælle jer om dagen i går og i dag. Malene og jeg været ude sammen med Bjarke og Phi A på hjemmebesøg. Det var dejligt at få muligheden for at blive introduceret til arbejdet før de andre terapeuter rejser hjem til Danmark efter undervisningsperioden.

I går var vi på hjemmebesøg hos 6 børn og unge, med diagnosen CP, som tilhører onsdagsstationen Tao Ngoi. Det var vildt spændende at være hjemme hos familierne og se hvordan de lever. Vi blev godt modtaget af alle og fik forskellige frugter og grøntsager når vi gik. I området bor de fleste børn hos deres bedsteforældre, da forældrene rejser fra byen for at tjene penge. Flere af de handicappede børn er også alene hjemme hele dagen, da forældrene eller bedsteforældrene arbejder i rismarken.

Bedstemoderen, Malene, Therapit og Bjarke.

Neung, sorng, sarm, sii, har, hok... 

I formiddag var planen at besøge torsdagsstationen Pannanikom, men den var lukket da heksedoktorerne var til et møde i Sakon Nakhon. I stedet var vi på hjemmebesøg hos en mand med rygskade pga. trafikuheld og en ung dreng med halvsidig lammelse.  

På vej ud til Pannanikom så vi en abe.

Åh Abe!

Vi kan godt lide racer-kørestole.

I eftermiddag har vi handlet ind til at lave hjælpermidler til de forskellige stationer rundt omkring. Vi og eleverene i Nong Sanon og Baan Deu skal lave sandsække, rullebrætter, trykaflastende madrasser og sansegynger. 

Phi A og jeg i gang med at lave et rullebræt.
 

Alfred, mig og Phi A - prøvekørsel.

Phi A og Lena - mini eksempel på trykaflastningsmadrasse.

Resten af ugen samt næste uge er der undervisning i Nong Sanon - mere om dette i næste blog.

24. januar 2011

Ugen der gik

Ja, så har jeg været her i en uge og en dag. Sabai dii ka (Jeg har det godt). Tiden går hurtigt når man hygger sig!

Mette, mig, Alfred, Mette, Bjarke og Malene.

Søndagstur i parken.

Jeg vil starte med at fortælle lidt mere om Raindrop organisationen. Raindrop hjælper børn med handicap og forsøger hele tiden at presse regeringen til at tage mere ansvar for disse børn og på sigt overtage projektet.

I øjeblikket er der 5 stationer, eller klinikker, i 5 forskellige landsbyer i Sakon Nakhon provinsen - en station til hver af ugens dage. Jeg har fået fortalt, at man hver formiddag kører ud til en station, hvor børn fra landsbyerne kommer for at få fysio-/ ergoterapeutisk behandling. Eftermiddagen bliver brugt til at køre på hjemmebesøg hos de børn, som ikke har mulighed for at blive bragt til stationerne. Der er ca. 200 børn tilknyttet de 5 stationer og de har mange forskellige diagnoser: cerebral parese, autisme, hydrocefalus, traumatiske hjerneskader osv. Stationerne køres dagligt at lokale heksedoktorer og en dag om ugen kommer vi og hjælper med at varetage den fysioterapeutiske behandling af børnene og vejlede forældrene og heksedoktorerne i arbejdet.

I øjeblikket er meningen at starte 2 nye stationer op i et nyt område, Nong Sanom, som ligger 80 km fra Sakon Nakhon. I slutningen af 2010 diagnostiserede 2 danske læger 200 børn, som skal tilhøre det nye område.

I sidste blog skrev jeg, at vi skulle igang med at undervise heksedoktorer, men det var ikke helt korrekt – Eleverne er ledere af forskellige frivillige organisationer i området Nong Sanon. Vores arbejdsdag er fra ca. kl. 08-16. I sidste uge blev eleverne undervist i anatomi og fysiologi og i denne uge skal de lære om forskellige diagnoser, undersøgelse og behandling, træningsformer og får lov til at afprøve teorien i praksis.

Mette, Mr. Prasan og Lena.


Mig, Miss Prasan og Phi A (tolken).

I sidste uge tog Phi Sian Malene og mig med i madmarkedet og introducerede os for thai mad. Det ser lækkert ud?

Tørrede frøer.


Rotter.


Myreæg-salat - med levende myrer. Phi Sian´s favorit.


Phi Sian forsøgte at fodre mig med disse insekter. Nej tak!

I går fandt Bobby en slange udenfor huset og han kæmpede en hård kamp for at tage livet af den. Tak Bobby!

Bobby godt tilfreds og træt efter kampen med slangen.


Slangen på en pind.

17. januar 2011

Sakon Nakhon

Jeg ankom til Sakon Nakhon i går formiddag, hvor vi blev godt modtaget af Mette, Bjarke, deres søn Alfred, Phi Sian, Moor Ban Jen samt hendes datter og barnebarn. Så snart vi kom udenfor kunne vi mærke at det var meget stor forskel på lufttemperaturen her og i Bangkok. Heroppe i Nordøst Thailand er koldt! Brrr... 12-15 grader om morgenen.

Huset vi bor i ligger 8 km udenfor Sakon Nakhon. Vi har 2 hunde, Bobby og Mok, som passer på os og spiser muserne i huset. Jeg er så glad for at jeg fik overvundet min hundeangst før jeg kom herned. Tak Bonzo!

Der er ingen varme eller varmt vand i huset, så jeg tænker tit at det ville være meget rart med en stor færøsk uldtrøje. Det er dog mulighed for at få et varmt bad, hvis man er heldig og kan nogle tricks, fordi der er lige installeret en varmtvandsvarmer til det ene badeværelse.


Malene foran vores hus, sammen med Bobby


Dr. Pensak´s hus

Efter vi havde pakket ud, var vi ude at spise og handle ind i Big C, som er et stort supermarked i Sakon Nakhon. Om aftenen var vi inviteret til Moor Ban Jen til thai-middag. Det var virkelig lækkert! Hendes mand holdt en tale og ønskede os vekommen til byen.

Phi Ad, Lena, Phi Sian og Moor Ban Jan

Jeg sov som en sten den første nat i dobbeltsengen. Mette sov til gengæld ikke så godt, da jeg snorkede højt. 

I dag har vi haft en stille og rolig dag, hvor vi har ordnet praktiske ting. Malene og jeg besøgte Raindrop børnehaven i eftermiddag, hvor Mette har haft sin første arbejdsdag i dag. Vi fik lov til at køre med bussen, som kører børnene hjem kl 14.30. Det var spændende at se hvor stor forskel der var på deres hjem.
  

Raindrop børnehaven ligger lige ved siden af vores hus


Bussen der kører børnene hjem

Vi har snakket med de andre terapeuter om hvad vores funktion er og hvad vi skal lave de næste måneder. Meningen er at starte en ny Raindrop station - lige nu eksisterer 5 stationer rundt omkring i provinsen - derfor skal vi undervise nogle heksedoktorer i fysioterapi de næste 3 uger i Nong Sanon, som ligger en times kørsel herfra.

15. januar 2011

Bangkok

Sawat - dee - ka (Hello)

Nu er det tid til at opdatere bloggen. I får her et sammendrag af mit ophold i Bangkok, som er ved at være slut. Jeg har nydt solen - temperaturen har ligget mellem 20-30 grader - og oplevet en masse spændende ting allerede.

Jeg ankom til Bangkok torsdag eftermiddag d. 13 januar efter en lang flyvetur. Malene, som også skal arbejde som fysioterapeut i Regndråbe projektet hentede mig i lufthavnen og sammen har vi boet på et lækkert hostel, som ligger lidt udenfor centrum.

Den første dag var missionen at holde mig vågen, så jeg kunne sove om natten. Vi kørte ind til centrum, hvor vi gik en tur igennem Lumphini Park. Efter at have ledt efter Suan Lum Night Bazaar i et stykke tid, uden held, kørte vi med en Tuk-Tuk til Patpong Nigthmarked - en gade overbefolket med turister, lokale, strippere, ladyboys og Ping-Pong show.

Fredag morgen valgte vi at transportere os med båd på tværs af Bangkok, igennem kanalen Khlong Saen Saeb. Det er et hurtigt og billigt transportmiddel, samtidig som det er en sjov og anderledes sightseeing.

Jeg har gået i den fameous Backpacker gade, Khao San. Har også set en masse templer, buddaer og Grand Palace, er blevet forkælet med thaimassage og været inde at se Thaiboksning.

Thai rup noi dai mai? (Må jeg tage et billede?)

Lørdag morgen gik turen med Skytrain til det store weekendmarked. Der sad vi sammen med nogle thailendske piger, som gjorde et forsøg på at lære mig at spise med pinde og sige et par ord på thai.

My favorite - chicken + spicy sauce

I dag kom Mette, en dansk pædagog. Hun skal arbejde i en børnehave i Sakon Nakhon.

I aften har vi været til Calypso Cabaret Show performet af ladyboys.

I morgen tidligt flyver vi videre til Sakhon Nakhon. Jeg glæder mig så meget.

3. januar 2011

Regndråbe projektet

Om få dage rejser jeg til Thailand, hvor jeg skal arbejde i 4 måneder som fysioterapeut i Regndråbe projektet.

Organisationen Raindrop Project, drevet af Dr. Pensak, blev grundlagt i midten af 1970´erne og hjælper bl.a. handicappede børn i Sakon-Nakhon provinsen i det nordøstlige Thailand, tæt ved grænsen til Laos.

I de sidste tre år har danske fysioterapeuter været udsendt til de såkaldte health centers, der er etableret i templerne i de små landsbyer. Vores opgave er at behandle og træne handicappede børn og unge samt undervise de lokale hekse-doktorer i fysioterapi.
Jeg vil bruge denne blog til at fortælle om mine oplevelser og jeg håber I vil nyde at følge med i hvad jeg går og laver.