Fysioterapeut i Thailand: Hjemmebesøg

Sawat dii kaaaa! sabai diii ka. Ja, det går rigtig godt med at lære thai. Jeg kan sige godmorgen, goddag, undskyld, hvordan har du det? Jeg har det godt, det gør ikke noget, tak, toilet, hjælp, smager det godt? det smager dejligt, er det stærkt? Ja, lidt stærkt, kylling, gris, vand, ris. Jeg kan også tælle til 1000 og bestille mad på resturanten. Er det ikke sejt?

I næstsidste blog skrev jeg at det var koldt heroppe i nordøst Thailand. Det var det også de første par dage, men siden har det været dejligt varmt og jeg nyder det. Pragtfuldt.

Jeg vil gerne fortælle jer om dagen i går og i dag. Malene og jeg været ude sammen med Bjarke og Phi A på hjemmebesøg. Det var dejligt at få muligheden for at blive introduceret til arbejdet før de andre terapeuter rejser hjem til Danmark efter undervisningsperioden.

I går var vi på hjemmebesøg hos 6 børn og unge, med diagnosen CP, som tilhører onsdagsstationen Tao Ngoi. Det var vildt spændende at være hjemme hos familierne og se hvordan de lever. Vi blev godt modtaget af alle og fik forskellige frugter og grøntsager når vi gik. I området bor de fleste børn hos deres bedsteforældre, da forældrene rejser fra byen for at tjene penge. Flere af de handicappede børn er også alene hjemme hele dagen, da forældrene eller bedsteforældrene arbejder i rismarken.

Bedstemoderen, Malene, Therapit og Bjarke.

Neung, sorng, sarm, sii, har, hok...

I formiddag var planen at besøge torsdagsstationen Pannanikom, men den var lukket da heksedoktorerne var til et møde i Sakon Nakhon. I stedet var vi på hjemmebesøg hos en mand med rygskade pga. trafikuheld og en ung dreng med halvsidig lammelse.

På vej ud til Pannanikom så vi en abe.

Åh Abe!

Vi kan godt lide racer-kørestole.

I eftermiddag har vi handlet ind til at lave hjælpermidler til de forskellige stationer rundt omkring. Vi og eleverene i Nong Sanon og Baan Deu skal lave sandsække, rullebrætter, trykaflastende madrasser og sansegynger.