30. marts 2011

Jordskælv og oversvømmelse i Thailand

Efter tsunami og jordskælv i Japan og især efter jordskælvet i Thailand er vejret skiftet voldsomt.

Ifølge min rejsebog er der sommer i Thailand nu. Marts måned er normalt en af de tørreste og varmeste, tempraturen sniger sig op over 40 grader mange steder og regnen udebliver helt - MEN vi har kun 15 grader og regn i lange baner! Her i Sakon Nakhon har det nu regnet uafbrudt siden mandag.

Jeg har det godt og har heldigvis ikke mærket noget til jordskælv eller oversvømmelse. Jeg synes bare at det er koldt. Brrr... Jeg savner min kæreste.

Det står værre til i den sydlige del af landet. Malene fortalte fra sin far, at øen Koh Samui har fået 900 mm regn på en uge - Danmark får 700 mm på et år - og der er massive oversvømmelser.

I dag har jeg været på hjemmebesøg, hvor jeg fik taget et par billeder af kolde smilende thaiere i vintertøj. 

Churiats bedstemor og bror

Krungsiam´s bedstemor fryser

28. marts 2011

Udon Thani

I weekenden har vi været i Udon Thani - en by som ligger cirka 200 km vest for Sakon Nakhon.

I modsætning til Sakon Nakhon har Udon Thani store shoppingcentre, flere hoteller med pool, mange barrer, et stort markedet, resturanter der sælger vestlig mad og en masse gamle og tykke engelske og tyske mænd - sex-turister - som går hånd i hånd med unge frække thai piger, som de ikke kan kommunikere med.

Et skilte udenfor en bar

Vi boede lige udenfor byen på et hotel med pool, hvor vi nød at ligge og slikke sol, svømme og slappe af hele lørdagen. Senere om dagen kørte vi ind til byen, hvor vi shoppede og spiste vestlig mad.

Morgenmad ved poolen


Mig, Malene og Celine

5 glade piger
I tuk tuk på vej ind til byen

25. marts 2011

Cikade jagt

Nu er der cikade sæson, så vores chauffør Khem, hans kone Kru Dom og deres smukke datter Fourview er om eftermiddagen på cikade jagt - Vi har selvfølgelig været med et par gange.

For at fange cikaderne bruges en meget lang pind, med en lille pind i enden --> Den lille pind dyppes god og grundigt i harpiks --> Du kigger op i træet og får øje på en cikade --> Stille og roligt løfter du pinden op i træet og fanger cikaden før den flyver væk --> Cikade fanget - Jubel og glæde.

Jeg har fanget en cikade

Kru Dom tager cikaden af pinden


Lige pludselig fik jeg øje på en kæmpe edderkop - den største edderkop jeg nogensinde har set. 

Úllakk!

Celine og mig hjalp Kru Dom med til at lave cikadesalat. Fremgangsmåde: cikaderne koges --> der puttes lidt chili og hvidløg i gryden --> de kogte cikader, chili og hvidløg smuldres med en morter--> der tilsættes lidt sur mango og hvidløg = cikade salat - Billig lækker aftensmad - Mums!

Cikader, chili og hvidløg

Fourview, Kru Dom og Celine

Kru Dom fortalte, at hendes tante lige havde født en lille dreng og derfor ville hun besøge hende og medbringe mad. I Thailand er det gratis at komme på hospitalet, men du skal have en med der sørger for mad, bad, sårrensning osv.

20. marts 2011

Opdatering fra Sakon Nakhon

Det er søndag formiddag. Jeg vågnede tidligt og har været en svedig løbetur in the jungle. Nu sidder jeg på mit værelse og vil gerne dele billeder og oplevelser fra de sidste 14 dage. Jeg håber I vil nyde at læse og se billeder fra livet her. God læselyst.

Roadtrip
Sidste lørdag, 12. marts, var vi på Roadtip med Pii A og hans datter Ailada. Vi kørte ca. 300 km på bumpede bjergveje og undervejs fik vi set 2 seværdige templer og et dinosaurus museum.

For at se det første tempel, Phu Phek Monument, måtte vi gå 592 stejle trappetrin op. Nedenfor trappen stod 30 - 40 spande, fyldt med sand, som de besøgende gerne måtte tage med op. De er vist i gang med at renovere eller bygge noget oppe på toppen. Det var hårdt og jeg fortrød så inderligt, at jeg havde valgt at tage en spand med, men jeg klarede den og kunne mærke mine lægge i flere dage efter turen. Djep! Det er Living on the edge! ...mit nye motto, som jeg lever fuldt ud.

Camilla, Pii A og Anette på vej op

Camilla, Malene, Pii A, Ailada og mig


Templet blev bygget i år 2078 (år 1476 efter den vestlige tidsregning). Pii A fortalte os historien bag bjergtemplet. Det blev bygget som en del af en konkurence imellem en gruppe mænd og en gruppe kvinder, som byggede et andet tempel, Narai Teng Weng, i Sakon Nakhon. Kvinderne vandt konkurencen, da de var først færdige med at bygge deres tempel, mens Phu Phek Monument er en ruin af et gammelt tempel, som aldrig blev bygget færdigt, da mænderne tabte konkurencen.

Ailada og Phu Phek Monument

Geburtstags Party på Ko Chang
Sidste søndag, 13. marts, kom en sød pige der hedder Celine, som er fysioterapeut, til Raindrop Centret og nu er vi 6 piger i huset. Det er hygge!

I flere uger har Pii A snakket om, at han ville tage familien og os med til Ko Chang, som er Thailands næststørste ø og ligger ca. 400 km sydøst for Bangkok mod Cambodia. Vi har glædet os meget meget til denne tur, men som forventet, blev turen ikke til noget. Når vi nu ikke kunne komme til Ko Chang, besluttede vi os for at lave vores eget Ko Chang udenfor huset, med pool og strandstole, hvilket var skide hyggeligt og mindst lige så godt.

Kooo Chaaaang

Jeg havde fødselsdag i sidste weekend. Nu sidder nok flere og tænker, at Eydna ikke har fødselsdag i marts og det har jeg heller ikke. Dette var en `Pretending Birthday Party´. Temaet var Pirates in Ko Chang.

Jeg havde forberedt en skattejagt til dagen. Hør nu godt efter. Det var nemlig sådan, at Kaptajn Howits kom til mig i en drøm og sagde, at han han havde noget vigtigt at fortælle mig. Han gav mig et skattekort og fortalte, at alle de onde afdødes sørøver-spirit´s var nu på vej hen at finde skatten, som lå begravet et sted på Ko Chang.
 
Jeg fortalte de andre om skattekortet og som Kaptajn Howits havde anbefalet, fik alle en klap for øjet og malet skæg og ar på pinden, så de onde sørøver-spirit´s ikke troede at vi var nogle slappe pige voluntører på tur.
 
Med sørøver flaget i hånden begyndte vores jagt efter skatten. Undervejs mødte pigerne flere udfordringer og konkurencer. F.eks. skulle de samle et puslespil, oversætte sætninger fra thai til dansk, drikke en rød sodavand mens de havde et tampax i munden og transportere vand fra poolen til en vandflaske med et sugerør. Se nedenstående billeder og video fra skattejagten.

Anette med skattekortet

Celine, Anette og mig
 
Piraternes kampråb

Celine og Malene

Thai wedding
Jeg var meget glad da Hun, en heksedoktor på mandagsstationen, for 3 uger inviterede os til bryllup hos hendes datter fredag 18. marts. Det har været min store drøm at være med til et thai bryllup og det var en stor oplevelse.

Vi kørte allerede kl. 7 fredag morgen, da bryllups cermonien startede kl. 8 i brudens hjem. Bryllups cermonien varede ca. 1 time. Munken snakkede, de lavede nogle bevægelser en gang imellem, brudeparret skulle spise nogle æg og fik herefter et velsignet hvidt bånd om armen af munken. Bagefter skulle alle give brudeparret et hvidt bånd om armen, mens man ønskede 3 gode ting for deres fremtid. Vores tolk bad os ønske, at brudeparret fik sunde og raske drenge.

Bryllups cermonien

Jeg ønsker jer sunde og raske børn...

Brudeparret fik mange gaver

Hun, Anette, Camilla, Celine, brudeparret, Malene og jeg

Senere kørte vi til en anden by, fordi vi blev inviteret hjem til Thawatchai, en dreng på mandagsstationen. Der var kæmpe ´fastalavn agtig` fest i byen. 

5. marts 2011

Arbejde og Fastalavn

Nu er vi kommet rigtigt i gang med arbejdet og det er super spændende. Vores arbejdsdag er fra klokken 8-16 hver dag - vi har typisk været ude på stationerne om formiddagen og på hjemmebesøg om eftermiddagen.


Vi har meget at lave og der sker rigtig meget her i øjeblikket. De fleste børn er ikke blevet set af Raindrop siden oktober, på grund af lægebesøg, juleferie og undervisningsperioden. Der er derfor behov for at undersøge og tilrettelægge træning på ny til barnet. Om aftenen sidder vi for det meste og skriver journaler og tilpasser børnenes træningsprogrammer eller lave nye, så de passer til det niveau barnet er på nu. Det er hårdt arbejde og jeg er gået meget træt i seng, da hjernen kører på fuldt drøn uden bremser hele dagen.


Mandag
På mandagsstationen ved Templet kommer mange børn hver dag og derfor er der nu åbnet en ny stationen i området. Anette, som er ergoterapeut og mig selv er på den nye station hver mandag. En typisk dag starter med at hvert enkelt barn får fysioterapeutisk behandling og bagefter er der fællessang og leg. Børnene elsker at lege faldskærm, høre musik og synge. Jeg har efterhånden lært at synge 3 sange på thai: `Chang, chang, chang`, `Skilpadde sangen` og `Hoved, skulder knæ og tær`. Jeg er også igang med at lære at spille en thai sang, Sabaii Sabaii, på guitar - det kan være I får lov til at høre den i næste blog.


Bau og Catdanai


Vi leger faldskærm.


 

Tirsdag
Om tirsdagen er Anette og jeg på tirsdagsstationen i Khoksrisupan, mens det andet hold er på hjemmebesøg i samme område. Kru Nit styrer og arbejder på stationen hver dag og kender alle børnene i området. Hun er en rigtig dygtig heksedoktor og er god til at træne i funktionelle opgaver, som børnene kender fra hverdagen. Hun har f.eks. lige lavet en smuk have udenfor stationen, hvor patienterne kan vande blomster samtidigt som de træner balance.


Doo - hemiplegiker - vander blomster.


Onsdag
Onsdagsstationen er lukket i øjeblikket og og derfor har vi kørt på hjemmebesøg om onsdagen. Vi var på besøg hos Porntip i onsdags. Hun har været meget langsom i udviklingen og sidste gang Raindrop var på besøg i oktober måned var hun lige begyndt at kunne gå - nu kunne hun både gå og løbe rundt selv. Hun har forældre som er kreative, har tid og ressourcer til at tage sig godt at hende og det betyder meget. Hendes far har bygget en træningsbane til hende under huset og Porntip var ivrig efter at vise os alt det hun kan.


Avanceret gangbar.


Gangtræning med en pind i jorden som drejer rundt.


I onsdags var vi på hjemmebesøg hos Optong. Hun har en diagnose jeg aldrig har hørt om før - Osteogenisis imperfecta - Det er en sygdom hvor knoglerne frakturerer meget let og i de svære tilfælde allerede i fostertilværelsen, hvilket er årsagen til de svære deformiteter hun har. Optong er kun 110 cm lang, ligesom sin mor. Det var en meget speciel oplevelse at være på besøg hos hende. Huset er så lavt, at jeg ikke kunne gå oprejst, men måtte kravle frem og tilbage.


Det lille søde hus.


Optong - højre ben er 20 cm kortere end det andet ben.


Vi har været ude at besøge Churiat et par gange. Hendes diagnose er low development og forældrene har spurgt os hvilke vitaminer de skal give hende for at hun skal blive bedre. Funktionsmæssigt fejler ingenting. Vi synes, at hun har mange autistiske træk. Vi har bl.a. observeret, at hun har mange selvstimulerede bevægelser og repetetiv adfærd. Hun har kun intresse for få og kendte ting, f.eks. en cd og en bold. Hun kan bedst lide at være for sig selv eller sidde i hængekøjen. Hun kan ikke tåle mange mennesker og larm og reagerer ved at være forvirret og flygte. Hendes forældre har svært ved at få hende til at lave noget eller lære hende nye ting. Vi har derfor anbefalet forældrene, at gøre dagen mere struktureret via pictogrammer.

Churiat og jeg.


Torsdag
Om torsdagen har Anette og jeg været på stationen om formiddagen og på hjemmebesøg om eftermiddagen. Der kommer ca. 2-3 børn på stationen hver dag. Mange forældre har ikke har mulighed for at transportere børnene til stationen og det synes jeg er ærgeligt. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre noget ved. Jeg ved, at på mandagsstationen har de en kørselsordning, hvor de henter børnene om morgenen og kører dem hjem igen om eftermiddagen.


Fredag
Der har ikke været nogle børn på stationen om fredagen, så derfor har vi kørt sammen med heksedoktorerne på hjemmebesøg. Vi har været et par gange på hjemmebesøg hos 16 årige Rakchai, som har Duchennes muskeldystrofi. Dette er en arvelig sygdom, som næsten kun rammer drenge. Rakchai´s bror er død af sygdommen. Rackchai er meget svækket, men har altid energi til at synge et par karaoke sange for os, mens vi klapper og danser.


Rakchai synger.


I fredags fik vi lov til at holde fri fra arbejde og tage med Kru Mette over i børnehaven at holde fastelavn på dansk maner. Vi var udklædte som sommerfugle og havde en rigtig hyggelig dag. Senere om dagen nød vi hjemmebagte fastalavnsboller fra selve skibskokken (moi).

Jeg maler Mette til en sommerfugl.


Jiiiiiiiim.


Slå katten af tønden.


5 sommerfugle.


Kru Dom og mig.


Hjemmebagte fastalavnsboller.